Sommerhilsen fra divisionen

Sommerhilsen fra divisionenHermed en sommerhilsen, som gerne må formidles videre til ledere og bestyrelsesmedlemmer:

  • Et STORT TIL LYKKE til Rønne gruppe som fejrer 100 år på lørdag!
  • Husk at indarbejde følgende i Jeres kalender: Sct. Georgsløbet afholdes 9. – 11. september.
  • Vi er ved at have planlagt et bestyrelseskursus søndag den 9. oktober, ca. kl. 12- 16. Det er for nuværende og evt. fremtidige bestyrelsesmedlemmer i DDS på Bornholm. Vi får da lejlighed til at gøre bekendtskab med den nye udviklingskonsulent i korpset: Peter Lenz. Vi udsender indbydelse når det nærmer sig – men hold plads af i kalenderen!
  • Halvdelen af Divisionsledelsen havde en hyggelig dag på dyrskuepladsen (frivillighedens dag). Vi lavede reklame for spejderbevægelsen og DDS, og prøvede på at rekruttere nye ledere – samt dyrkede netværket: Vi var godt placeret som naboer til Sct. Georgsgildet.

I øvrigt har jeg ikke været obs. på følgende referat fra uddannelsesdagen, samt vedhæftede papir om forsikringer – så det får i nu, efter devisen: Bedre sent end aldrig!:———————————————————————————————————————————
Referat af spændende oplysnings lørdag, i Hammershus spejdernes hytte d.30-4-11
Tak til Divisionens initiativ til at invitere DDS uddannelsekaravane.
Konsulenterne Lotte Valentin og Cecilie Vej-Hansen startede med at præsenter os for det store udvalg af uddannelser.Formålet med uddannelserne er bla. at det giver bedre spejderarbejde, mulighed for synliggørelse og anerkendelse og få inspiration til fortsat udvikling og vækst.
Målet for programmet er at inspirere flere grupper til at sende flere spejdere på uddannelser. Nystartede ledere der har brug for basal viden evt. om lejretablering , videreuddanne de ledere der er i dag .
Derefter spillede vi DDS spil, hvor vi fik en god dialog igang, med bla. situationer der opstår i det daglige spejderarbejde.
http://dds.dk/uddannelse, her er et link, hvis i er nysgerrige på mere.
Vi slutter af nede i Moseløkken, hvor vi kiggede på de fasinerende klatre ruter der er blevet lavet, dette kan blive mange gode oplevelser for spejderne, men forsikringerne skal lige være iorden, så derfor er der vedhæftet oplysninger om forsikring, der er værd at kigge på.På hjemturen fik vi drøftet muligheden for at øge samarbejdet mellem Hammershus og Vestermarie.
Da eftermiddagen var gået sagde vi tak for arrangementet, der var lærerigt og hyggeligt.Med venlig hilsen: Hammershus spejderne v. Christa Bech-Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *